Hvordan dyr tilpasser sig:
Ørknen:
Kamel - Kamelen har tilpasset sig ørknen, ved at den har 2 pukler. I puklerne opbevares der fedt, når de er fyldt helt op kan kamelen klare sig uden vand i lang tid. En anden ting er kamelen har så lange øjnvipper, så når der kommer sandstorm beskytter det dens øjne.
Skorpion - Skorpionen har tilpasset sig ved at være meget hurtig og meget giftig. Den har ikke et stort behov for vand, og kan nemt klare varmen. Denkan overleve angrab fra større dyr, ved at stikke dem med sinhale fyld af gift.
Klapperslage - Klapperslangen er opkaldt efter den "rangle", de har på halen. Ranglen virker some et forsvar, den rasler med halen når den føler sig truet. Samt bryger den også ranglen når den skal fange sit bytte. De fanger byttet med et hurtigt hug, hvor de injicerer gift, der lammer og/eller dræber byttedyret med det samme. Klapperslangen bruger det meste af sin tid under en sten.
Salamander - Salamanderen overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under sten, træstammer og lignende. Her ligger de i 10 måneder. Om foråret søger salamanderen mod vandhullet, hvor parringen og æglægningen foregår.
Ørkenræv - Ørkenrævens poter er dækket af lange hår og bløde hår, det hjælper den til at kunne klare at gå i det meget varme sand. Det gør også den bedre kan stå fast i sandet, og ikke synker i.
Regnskoven:
Giftfrø
Der eksisterer 170 forskellige typer af giftfrøer i syd- og midtamerika.
Deres størrelse kan variere alt fra 1,5cm - 6cm og på engelsk er de tit
kaldede poison dart frogs pga at deres gift blev brugt på de der giftige
pinde/pile i gammel dage.
Deres kendetegn er deres skarpe farver der virker som en advarsel til
andre dyr for at fortælle dem at de er giftige.
Hvorfor har de brug for at bo i regnskove og andre fugtigesteder?
De har brug for meget fugtighed på grund af deres slimede hud og de har også brug for meget varme.
Føde
De spiser for det meste myrer og andre små insekter, der er nogle der siger det er derfra de får deres gift, nogle af de her giftfrøer spiser også blade.
Farer
Fordi at de her frøer er så giftige er der ikke rigtig mange farer burt set fra en slangeart (Leimadophis epinephelus) der godt kan tåle deres gift.
Ville en giftfrø kunne leve i ørknen?
Nej det ville den desværre ikke fordi den har brug for den fugtighed som ørknen ikke harog den ville nok også brænde op i solen.
Hvordan kan man se om det er et ørken dyr eller regnskovs dyr?
Ørkendyr: De er normalt sandfarvet og deres pels/hud er normalt lyse sandfarver på grund af solen. Hvis de havde mørkhud/pels ville de bare dø af varme eller brænde fordi solen lyser så stærkt i ørknen. En ting der også kendetegner ørken dyr er, at de ikke er slimede men tørre (med tørhud/skaller) som fx. firben, slanger eller andre krybdyr. De har også meget tit store ører for at køle sig ned. Der er heller ikke nogen fiske eller andre dyr der lever i vandet i ørknen ordi der normalt ikke er noget vand der.
Regnskovsdyr: De er normaltmeget farverige og de kan både være mørke - lysefarver. Naturen og planterne i regnskoven er nemlig meget farverige og derfor passer det meget godt med de farver. På grund af luftens fugtighed er der mange slimede dyr i regnskovene, som fisk og andre dyr der lever i vandet. I regnskoven er der meget mere udvalg af dyr end i ørkenen da det er nemmere at leve i regnskoven med alle de planter og vand.
Breddegrader:
Nuuk - 900 mm & 64 grader
København - 712 mm & 56 grader
Paris - 650 mm & 49 grader
Madrid - 550 mm & 40 grader
Teheran(Iran) - 1280 mm & 36 grader
Shanghai - 600 mm & 31 grader
Abuja(Nigeria) - 400 mm & 9 grader
Narirobi(Kenya) - 14 mm & -1 grader
Geborone(Bostwana) - 100 mm & -21 grader
Wellington(New Zealand) - 300 mm & -41 grader
Antaktis - 50 mm & -82 grader
Jordens gasser
Jordens atmosfære indeholder fire gasser i betydelige mængder. Nitrogen (også kaldet kvælstof) er den dominerende og udgør hele 78,08 procent. Oxygen (også kaldet ilt) udgør 20,95 procent. Argon udgør 0,93 procent og endelig udgør kuldioxid cirka 0,038 procent. Andre gasarter er kun til stede i meget små mængder. Alle gasserne tilsammen er det, vi opfatter som tør luft.
Jordens atmosfære lag
Troposfæren
Jordens atmosfære er delt ind i fire lag. Nærmest Jorden finder vi troposfæren. Den strækker sig fra jordoverfladen op til cirka 14 kilometers højde.
Stratosfæren
Herover ligger stratosfæren, der rækker op til 50 kilometer. Ozonlaget ligger i stratosfæren.
Mesosfæren
Fra toppen af stratosfæren op til en højde af næsten 90 kilometer ligger mesosfæren. De fleste meteorer med retning mod Jorden brænder op i mesosfæren.
Termosfæren
Højest oppe ligger termosfæren, der glider sammen med det ydre rum. De fire lag yder tilsammen beskyttelse mod ultraviolet stråling fra solen, og de hjælper med at holde jordoverfladen varm gennem drivhuseffekten. Atmosfæren gør også, at udsving i temperaturen mellem dag og nat bliver mindre, end de ellers ville have været.
Der er ingen fysiske barrierer mellem de forskellige lag, men de afgrænses i teorien, ved den måde som temperaturen forholder sig til højden inden for de enkelte lag.
Når mængden af CO2 stiger i atmosfæren på grund af menneskelig aktivitet, forøges drivhuseffekten, og vi får dermed mere global opvarmning.
Spørgsmål til atmosfæren & carbonkredsløbet
-
Hvor er atmosfæren tættes?
Svar: Nær jordens overflade
2. Hvilken form er vand i atmosfæren?
Svar: Svævende vanddråber og iskrystaller
3. Hvad er en vigtig ting til at forstå carbonkredsløbet?
Svar: At man husker på at de enkelte carbonatomer ikke tilintet-
gøres sammen med den plante eller det dyr de er en del af
4. Hvad sker der når carbonholdigt stof forbrændes?
Svar: Kommer der CO2 til atmosfæren
5. Hvor lang tid ligger carbonholdigt stof isoleret i undergrunden?
Svar: Ca. 250.000.000 år.
Albedo effekten
Beskriv:
Skyer afkøler atmosfæren fordi de reflekterer 50% sollyset, som derfor aldrig slipper ned til jorden. Vi har f.eks. det bliver koldere når der går en sky for solen. Både grå og hvide skyer reflekterer omkring 50% af solens stråler. Det er bl.a. pga. denne tilbagerefleksion at jorden lyser, når man ser den fra rummet.
Om skyernes nettovirkning er kølende og opvarmende afhænger af skytypen. Men dog mest afkølende for vores planet. Alt i alt fratager de det indkommende sollys en opvarmende virkning på 8%. Hvis skyerne ikke fandtes, ville klodens middeltemperatur være ca. 10 grader Celsius varmere.
De lave skyer har den allerstørste virkning. Det er fordi de dækker et meget stort areal, næsten 4 gange så meghet som de kølende middelhøje skyer. Lave skyer tegner for 60 % af nedkælningen.
Ikke al stråling, som Solen sender mod Jorden, når frem.
En del af strålingen bliver kastet tilbage igen.
Det bliver reflekteret. Forskellige overflader reflekterer
strålingen forskelligt. Man taler om overfladers albedo
– graden af refleksion. Når Solens stråler rammer et
tykt skydække, kastes mellem 60-90 % af strålingen
tilbage. Så tykke skyer har derfor en albedo på mellem
60 og 90. Sne har en albedo på mellem 75 og 95,
og det er grunden til, at man nemt bliver
solskoldet på ski. En vandoverflade har kun en
gennemsnitlig albedo på 10.
Hvad har man foreslået, man kan gøre for at øge albedoeffekten
Albedo-effekten er at jordens temperatur stiger, fordi at der ikke er nok skyer til at reflektere lyset. Mange af jordens ting som veje, huse og jorden er mørk i farven, som gør at lyset ikke bliver reflekteret, men opvarmer jorden i stedet for. Forskere har fundet ud af,at hvis man placere 60.000 kvm solreflekterende spejle iørkner, vil det være med til at nedkøle jorden så meget at klimaforandringerne vil stoppe. Der er dog også nogleulemper ved spejlene, udover at det vil tage meget plads, siger man at det vil komme til at koste 280 mia US Dollars, tredje ulempe er at man ikke får udnyttet den gratis energi, solen giver os.'
Det aller bedste ved spejlene er at det vil have en effekt på næsten 100 procent.
Danskeren Tobias Godvil mener at spejlene også er en flot udsmykning, så man sagtens kan kunne se det som kunst.
Kilder
http://www.climateminds.dk/index.php?id=784
http://www.folkecenter.dk/dk/rd/solenergi/albedo_effekten/
http://www.klimadebat.dk/skyer-bionyt-500-svar-om-klima-r58.php
http://www.geografifaget.dk/natur/vejret/straaling-og-albedo/?logintime=1456299340
Biler CO2 Udledning
Den bil vi har lavet forsøget med er en Audi A5
Enighed om CO2s rolle
- Man måler koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, det
måler man på toppen af Mauna Loa på Hawaii og fra stationer på
Antaktisk.
- Man kan se koncentrationen fra isen på Antaktisk.
- Der er en usikkerhed på 10% af regnemetoden.
- Koncentrationen har aldrig været så høj som den er nu i de sidste 800.000 år.
- Hvis der ikke var nogen drivhuseffekt ville der med stor sandsynlighed ikke liv på jorden.
- Der hersker tvivl om det er menneskeskabt eller menneskeskyld, at der har været så stor stigning i temperaturene.
- Solens strøling påvirker skydækket.
Top 5 lande der udleder mest C02 per indbygger og hvorfor?
Qatar - 43,893
Trindad og Tobago - 37,1876
Kuwait - 29,1322
Brunei - 23,9679
Oman - 21,4411
Grunden er, at det er per indbygger. Der er ikke særlig mange indbyggere i de lande, derfor er det meget større.
Kilde
http://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udslip-per-indb
