Spørgsmål til råstoffer
Hvad er råstoffer?
råstoffer, naturprodukter, som kan anvendes til fremstilling af fødemidler, byggematerialer, maskiner, kemikalier, brændsel osv. Råstoffer kan inddeles i fire hovedgrupper:
1) råstoffer fra mineralriget (mineralske råstoffer), fx jernmalm, fosforit, diamanter, ler, salt og uran;
2) fossile brændsler, fx olie, naturgas, kul og tørv;
3) råstoffer fra planteriget, fx korn, kaffe, bomuld, træ og sukkerrør;
4) råstoffer fra dyreriget, fx kreaturer og fisk.
Hvad bruger vi råstoffer til?
Råstoffernes anvendelse:Sand, grus og sten anvender vi i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Granit finder anvendelse i byggeri og havneanlæg, mens det fine kvartssand blandt andet bruges til glasproduktion.Kalk og kridt anvender vi i farve-, papir- og medicinalindustrien samt til fremstilling af cement. Kalk og kridt bruges desuden i landbrug og gartnerier.Ler anvender vi i fremstillingen af mur- og teglsten samt til klinker, keramik og potter.Moler anvender vi til isoleringssten samt ved fabrikation af kunststoffer og kattegrus.Tørv (spagnum) bruges af gartnere og haveejere.
Hvor finder vi de forskellige råstoffer?
Opgravet havbundsmateriale: Det finder man på havbunen.
Hvordan forarbejdes forskellige råstoffer?
De mineralske råstoffer skal først findes. Derefter skal de udvindes ved
minedrift og efterfølgende forarbejdes til brugbare råstoffer,
eksempelvis stålplader eller beton, som så igen kan anvendes til anlæg
og byggeri eller forarbejdes yderligere til forbrugsgoder.
Nogle forbrugsgoder kan genbruges og indgå i nye produkter.
De værdikæder, der er involveret i disse processer, er globale og komplekse,
og der er stigende konkurrence om råstofferne mellem landene.
Det er ikke længere en selvfølge, at industrien kan få de nødvendige råstoffer.
Kilder
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/raastoffer/hvad-bruger-vi-raastofferne-til/
Råstoffer
Råstoffer er naturprodukter, der kan anvendes til fremstilling af fødemidler, byggematerialer, maskiner, kemikalier, brændsel osv. Det kan inddeles i 4 hovedgrupper: mineralske råstoffer, fossile brændsler, råstoffer fra planteriget og råstoffer fra dyreriget.
Fosforit
Staten forsøgte i 1919 at indvinde fosforitsten ved Madsegrav øst for Arnager på Bornholm. Fosforittens hovedmineral er apatit (calciumfosfat), den aflejres omkring små korn af kvarts, ler, pyrit, carbonat og/eller organisk materiale. Man udvinder fosfor af fosforitten, ved at koge den sammen med kvartssand og kul. Fosforit er det vigtigste mineral til fremstilling af fosfatgødning, og under 1. Verdenskrig var der mangel på det til landbrugsafgrøderne.
Aluminium og Kemiske egenskaber
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system. Symbol Al. Det er et let, hvidt metal, og netop dets lethed er grunden til dets udbredte anvendelse.
Aluminium danner Al+++ ioner ved at afgive sine 3 elektroner i den yderste elektronskal. Aluminium i mad har
E-nummeret E-173.
Fremstilling af aluminium er meget energikrævende, og recirkulering af metallet er derfor udbredt og i høj grad rentabelt.[1]Aluminium har genbrugskoden "ALU".
Historie
Aluminium blev isoleret første gang i 1824 af H.C. Ørsted. Tidligere har man traditionelt tildelt æren til den tyske kemiker Friedrich Wöhler, der udvandt aluminium som et gråt pulver i 1827, men Wöhler har i et brev til Ørsted erkendt, at det er Ørsted, der har lavet det grundlæggende arbejde med at isolere metallet.
De første metoder til fremstilling af aluminium var ikke tænkt til storproduktion, og de første mange år var metallet en sjældenhed med priser på niveau med guld og platin. Således ejede Frederik 7. en kostbar hjelm af aluminium. Først da fremstilling ved hjælp af elektrolytiske metoder blev udviklet i midten af 1880'erne kom der gang i en større produktion af aluminium.
Udvinding af Al
Ved udvinding af Al benyttes kryolit Na3ALF6 som nødvendigt "smeltemateriale"
men det egentlige råstof er bauxit Al2O3*2H2O.
Endvidere kræver udvindingen stor elektrolyse-el-energi, hvorfor den kun finder sted, hvor udnyttelse af billig vandkraft gør Al-udvinding rentabel.
Anvendelsesområder af Al
Med en vægtfylde ca 1/3 af stål, opnås der et (ikke ubetydeligt) vægtreduktionspotentiale på komponenten eller grundkonstruktionens total-vægt ved konvertering til aluminium. Intelligent profildesign og formgivning muliggør yderligere optimeret materialeudnyttelse og intelligent design Tilsætning af legeringselementer og viden om strukturel formgivning reducrer vægt, giver høj stivhed/styrke Lavere konstruktionsvægt betyder reduceret krav til basiskonstruktion hvori aluminium-komponenten indgår og dermed lavere materialeomkostning til konstruktion
Genanvendelsen af Al
Kilder:
http://www.alu.dk/guides-og-videnbaser/anvendelsesomrader/
https://da.wikipedia.org/wiki/Aluminium
http://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=1188819
Kul
Fra råolie til produkt
Brændselsolie/fuelolie, tyktflydende olie med højt kogepunkt,
en mineraloliefraktion, der ikke med fordel kan oparbejdes
til mere værdifulde produkter, fx benzin, og derfor anvendes som brændsel i
større industrielle anlæg og større dieselmotorer.
GJ/ton = 40,65
CO2 indhold = 78,80
Det er ikke nogen speciel formel, da det skal være opgivet i fuel spec´en
